Få vores nyheder på mail

Ny publikation om Danmarks erfaringer med udvikling af offshore vindkraft

Nyhed   •   Apr 25, 2017 10:02 CEST

Energistyrelsen præsenterer i en ny rapport den danske regulering for offshore vind samt de bemærkelsesværdige resultater, der er opnået.

Danmark idriftsatte sin første offshore vindmøllepark for mere end 25 år siden. Siden da er parkerne blevet meget større og meget billigere. Samtidig er parkerne rykket længere til havs, bl.a. for at reducere den visuelle effekt.

I slutningen af 2016 blev afregningsprisen i det 600 MW store offshore projekt, Kriegers Flak i Østersøen, fastsat gennem et udbud.

Det vindende bud var så lavt som 37,2 øre/kWh (5,0 cEUR/kWh) for de første 30 TWh. Prisen indeholder ikke netforbindelsen til land, som i henhold til de danske regler fordeles på alle elforbrugere. Selv hvis prisen for nettilslutningen lægges til, (5-10 øre/kWh, afhængig af afskrivningsperioden), repræsenterer prisen fortsat en ny verdensrekord for el fra offshore vind.

Læs rapporten “Danish Experiences from Offshore Wind Development” (på engelsk).

I rapporten præsenteres de regulatoriske rammer for offshore vind i Danmark og erfaringer høstet undervejs trækkes frem.

Læs rapporten i en kinesisk version.

Der sker i disse år væsentlige fremskridt med at gøre offshore vind konkurrencedygtig i forhold til markedspriser. Målet med publikationen er, at de danske erfaringer kan være en kilde til inspiration.

Kontakt: Specialkonsulent Erik Kjær, telefon +45 3392 6795, e-mail: erk@ens.dk,