Få vores nyheder på mail

Støttepulje på 4 mio. kr. skal fremme elbusser i Danmark

Nyhed   •   Okt 19, 2015 23:17 CEST

Energistyrelsen åbner nu for projektansøgninger til en pulje på 4 mio. kr. Puljen skal støtte trafikselskaber, kommuner, regioner og busoperatører, der ønsker at investere i elbusser.

Der skal flere elbusser ud på de danske veje, og det skal en ny støttepulje på 4 mio. kr. i 2015 bidrage til. Trafikselskaber, kommuner, regioner og busoperatører kan søge om tilskud fra puljen til at dække de meromkostninger, der er ved at anskaffe en mere klimavenlig elbus frem for en almindelig dieselbus. Puljen støtter samtidig den nødvendige ladeinfrastruktur. Støttepuljen har til formål at sikre, at der kommer flere elbusser i Danmark. Dermed sikres et bedre vidensgrundlag indenfor to essentielle områder:  

  1. Afklaring af den reelle meromkostning ved skift til elbusser 
  2. Udfordringer ved organisering af elbusdrift. 

  Hermed vil støtteordningen på sigt reducere risikoen for busoperatører ved at indsætte elbusser i rutedrift. På længere sigt skal det medvirke til at give operatører en økonomisk sikrere vej til at investere i elbusser og puljen skal dermed fungere som katalysator for at udbrede drift af elbusser i større skala.   Puljen skal søges snart Trafikselskaber, kommuner, regioner og busoperatører, der ønsker at investere i elbusser, skal søge om tilskud fra støttepuljen senest d. 9/11 2015. Vejledningen til, hvordan ansøgningen udformes kan findes på Energistyrelsens hjemmeside, hvor der også kan findes yderligere oplysninger om støttepuljen.   Stort potentiale i at bruge el Der er store potentialer i at udskifte almindelige dieselbusser med elbusser. Elbusser er klimavenlige, idet de udleder mindre CO2. Samtidig larmer elbusser mindre, hvilket gør dem specielt velegnede som bybusser. Som langfartsbusser findes såkaldte plug-in hybrider, der kan køre på el kombineret med diesel og dermed kan klare at køre længere ruter. 

Læs mere om støttepuljen og ansøgning i dokumenterne nedenfor