Få vores nyheder på mail

Energistyrelsen har opdateret PSO-fremskrivningen

Pressemeddelelse   •   Jun 23, 2017 07:02 CEST

Den opdaterede PSO-fremskrivning viser, at VE-støtteudgifterne forventes lavere end tidligere, blandt andet grundet højere elpris.

Energistyrelsens opdaterede fremskrivning beskriver det forventede støttebehov frem mod 2030 under de nuværende rammevilkår og den vedtagne politik, og fremskrivningen inkluderer dermed ikke nye tiltag. Med denne forudsætning forventes udgifterne til støtte at falde fra ca. 7,9 mia. i 2017 til ca. 1,4 mia. kr. i 2030.

Det generelle fald i udgifterne er et udtryk for, at en række støtteordninger udløber, samt at støtten til eksisterende anlæg udløber med tiden. Såfremt der laves nye politiske initiativer, vil støtteomkostningerne ændre sig tilsvarende.

Udviklingen i årlige omkostninger, inkl. udfaldsrum for niveauet som følge af højere eller lavere elpriser.

Note: Det skraverede område markerer usikkerhed i niveauet som følge af højere eller lavere elpriser. De stiplede linjer markerer usikkerhed i niveauet inkl. variationer i vindår, vandår og samt usikkerhed om brændselspriser.

Lavere udgifter til støtte af elproduktion end tidligere forventet

Den opdaterede fremskrivning viser, at de forventede udgifter til støtte af vedvarende energi til elproduktion er lavere end tidligere beregnet. Energistyrelsens seneste fremskrivning fra december 2016 angav således en faldende udgift fra ca. 7,8 mia. kr. i 2017 til knap 5 mia. kr. i 2025. De opdaterede tal viser et fald til ca. 2,7 mia. kr. i 2025. Frem mod 2030 forventes et yderligere fald til en omkostning på ca. 1,4 mia. kr.

Forskellen til den tidligere fremskrivning skyldes primært, at der forventes en højere elpris, samt at der ikke er vedtaget en ny støtteordning for landvind som erstatning for den nuværende, der udløber i 2018. Derudover er fremskrivningen opdateret med nye tekniske forudsætninger for de forskellige typer af teknologier, der påvirker resultatet.

Udgifterne afhænger især af udviklingen i elprisen

Fremskrivningen er dog underlagt væsentlig usikkerhed, da den er afhængig af en række faktorer, der er svære at bestemme, herunder udviklingen i brændselspriser, elpriser og teknologiomkostninger for de forskellige typer af anlæg.

Særligt elprisen har betydning, da støtten til bl.a. havvind udbetales som forskellen mellem elmarkedsprisen og en garanteret afregningspris. Fremskrivningen viser, at udgifterne derfor kan forventes at variere 10-20 %, hvis elprisens niveau generelt er højere eller lavere end forventet. Derudover kan der komme større udsving fra år til år.

Læs den opdaterede PSO-fremskrivning baseret på Basisfremskrivning 2017.

Hovedresultater:

  • De samlede omkostninger til støtte er i 2017 på knap 7,9 mia. kr., i 2020 på ca. 6,3 mia. kr., i 2025 på ca. 2,7 mia. kr. og i 2030 på ca. 1,4 mia.kr. (faste 2017-priser).
  • Størstedelen af omkostningerne er forbundet med støtte til havvind, der modtager en fast afregningspris. Omkostningerne til havvind udgør ca. halvdelen af den samlede støtte i 2020 men falder i takt med at støtten til eksisterende havmølleparker udløber.
  • Udgifterne der finansieres via PSO-tariffen på forbrugernes elregning forventes at falde. Med aftalen om afskaffelse af PSO-tariffen fra november 2016 blev der tilført ekstra midler til reduktion af tariffen frem mod 2022, hvor den vil være helt væk.
  • PSO-tariffen er i gennemsnit ca. 15,6 øre/kWh i 2017 og dette forventes gradvist at falde frem mod 2022.

Fakta:

Den såkaldte PSO-fremskrivning er udarbejdet i forbindelse med Energistyrelsens seneste Basisfremskrivning, som beskriver den forventede udvikling af det danske energisystem, såfremt der ikke indføres nye politiske tiltag. PSO-fremskrivningen er derfor et udtryk for de forventelige udgifter til støtte af elproduktion ud fra de nuværende rammevilkår og støtteordninger.

Fremskrivningen inkluderer omkostninger til alle de støtteordninger, der tidligere har været finansieret via PSO-tariffen. Fremadrettet vil omkostningerne gradvist blive finansieret via Finansloven, men er inkluderet i PSO-fremskrivningen. Der findes andre støtteordninger til elproduktion og anden vedvarende energi, som er finansieret via Finansloven. Disse ordninger er ikke inkluderet i PSO-fremskrivningen.

Kontakt:

Pressechef Ture Falbe-Hansen, mobil: 25 13 78 46, e-mail: tfh@ens.dk

Morten Egestrand, Energistyrelsens Center for Systemanalyse, tlf: 33 92 68 23, e-mail: meg@ens.dk

Anne Lund Bender, Energistyrelsens Center for Systemanalyse, tlf: 33 92 75 13, e-mail: alb@ens.dk

Energistyrelsen arbejder for at sikre danske borgere og virksomheder en omkostningseffektiv, god og stabil forsyning af el, gas, varme, vand og telekommunikation samt håndtering af affald.

Energistyrelsen har ansvaret for hele energisektorens værdikæde fra energiproduktion, herunder efterforskning og indvinding, energiforsyning til energiforbrug, energieffektivisering og besparelser samt energiøkonomi og teknologiovervågning. Vi har også ansvaret for at understøtte den økonomiske effektivisering af forsyningssektoren, som foruden energi omfatter vand, affald og telekommunikation, herunder brugerforhold, forsyningspligt og statistik på teleområdet samt regulering af vandforsyning og håndtering af affald.

Energistyrelsen er ansvarlig for, at den danske energi- og forsyningslovgivning understøtter den ønskede udvikling og gennemfører til brug herfor løbende analyser og vurderinger af udviklingen nationalt og internationalt.

Energistyrelsen varetager Danmarks interesser på energi-, og forsyningsområdet i EU og søger gennem målrettet samarbejde med enkeltlande og internationale institutioner at udbrede de danske erfaringer med energiomstillingen til gavn for danske eksportvirksomheder.

Energistyrelsen blev oprettet i 1976 og er en styrelse under Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.